Pædagogik

I Diamanten arbejder vi løbende på at udvikle og forfine vores værdier i form af bl.a. børnesyn og vores tilgang til dannelses- og børneperspektivsbegrebet. Vi arbejder også med dette i de enkelte huse, da det er vigtigt at vores pædagogiske grundlag ikke blot bliver et papir i bunken eller en plakat på væggen. Vi vil gerne have, at vores praksis afspejler vores børnesyn, vores pædagogiske tanker ift. dannelse og at man kan se, at vi tager børnenes perspektiv med i vores pædagogiske arbejde.

I Diamanten er vores mission:

• I samarbejde med forældrene at udvikle børnene til livsduelige mennesker gennem trygge relationer i leg, læring og dannelse.

Vores værdier er:

Livsglæde

• Vi understøtter udviklingen af livsglade, engagerede, nysgerrige børn, der er medskabere af deres eget liv.
• Gennem trygt og kærligt samspil tilstræber vi at skabe en glædesfuld hverdag med gode relationer, fordybelse og nysgerrighed.

Udvikling

• Børn har ret til kontinuerlig læring i legende, demokratiske fællesskaber.
• Gennem pædagogiske læringsmiljøer understøtter vi det enkelte barns mulighed for trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Mangfoldighed

• Vi har høje ambitioner for og positive forventninger til alle børn - alle har talenter og ressourcer.
• Gennem inkluderende børnefællesskaber tilstræber vi mulighed for, at det enkelte barn kan deltage.

I Grønhøj er vi stadig i gang med at definere vores børnesyn. For det er vigtigt for os, at vores børnesyn er dynamisk og løbende bliver taget op, når vi mødes i vores faglige fællesskab. Men det vigtigste er som nævnt, at vores børnesyn afspejles i vores praksis. Vores handlinger, vores måde at tale til og med børn på, vores måde at vise omsorg og være nærværende på afspejler vores børnesyn.

Overordnet tager vores børnesyn afsæt i sætninger som:

• Børnesyn er måden vi SER på børnene på. Med ser menes måden, vi forstår, fortolker og agerer på og omkring børnenes handlinger.
  Vores børnesyn kommer til udtryk gennem det, vi gør med og omkring børnene.
• Vores fagligt understøttede børnesyn ligger konstant som et fortolkende filter, når vi iagttager og vurderer, hvordan børns intentioner viser sig i deres handlinger. (Dion Sommer.)
• Det at være barn, har værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes de første år.
• Børn har ret til leg og medbestemmelse. De læringsmiljøer vi skaber, skal tage udgangspunkt i børnenes perspektiver. (FN’s børnekonvention.)
• Børnesynet i Grønhøj tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. (Fra Den nye styrkede pædagogiske læreplan.)
• Vi skal som dagtilbud være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, hvor de voksne tilbyder nærvær, omsorg og tryghed. (Fra Den nye styrkede pædagogiske læreplan.)
• Alle vores børn ses som kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

Leg er altafgørende for børns udvikling. I de senere år, har legen igen fået en vigtig plads, når vi taler om, hvad der er vigtigt i en pædagogisk tilrettelagt hverdag.

Børn er født til at lege, da de er nysgerrige og har et grundlæggende behov for at udforske verden.

Derfor er det altafgørende, at vi som voksne tager børns leg alvorligt, og at vi har viden om, hvordan børns legeudvikling ser ud. Og da alle børn er forskellige, er der også uendeligt mange forskellige former for leg.

I Grønhøj er vi optagede af at skabe de bedste rammer for børnenes leg. Både de voksenstyrede lege og de børneinitierede lege.

Alle lege har værdi, og vi vil gerne skabe plads til alle former for leg. Både de vilde lege, de skøre lege, de kreative lege, fantasilegen, konstruktionslegene, regellegene og de stille lege. For når børn leger, udvikler de sig. Når børn skaber narrativer i legene, når de digter og fortæller, udvikler de sig.

Når voksne aktivt deltager i lege, både ved at gå foran, gå ved siden af eller blot være en positiv kommentator på børnenes leg, så udvikler børnene sig.

Når børn leger, så udvikler de sig – så lærer de. Læring skal i daginstitutionsverdenen forstås i samspil med udvikling.

Udvikling og læring går hånd i hånd, fx gennem leg. Børn lærer hver dag, ja nærmest hele tiden.

Alle de erfaringer de får, lærer de af. Det gælder fra alt til samspillet og relationerne til de voksne, relationerne til de andre børn, leg og hverdagsrutiner, både de forudsigelige og de uforudsigelige. Derfor skal vi som voksne gøre os meget umage med at skabe de bedste rammer og betingelser for børnenes hverdag.

For på den måde skaber vi de bedste betingelser for børnenes læring.

Også børnenes fællesskab har afgørende betydning for deres læring og udvikling. Det er bl.a. i dette fællesskab, at børnene lærer sig selv at kende på baggrund af samspil med de andre børn. Alle børn har brug for at være en del af et fællesskab og at føle sig som noget særligt i dette fællesskab.

Derfor gør vi i Grønhøj meget ud af, at alle børn er noget ganske særligt, og at vi bliver nødt til at behandle børnene forskelligt for at møde dem i, hvem de er.

Børnene får i børnefællesskabet erfaring med venskaber. Og det at kunne indgå i venskaber er også afgørende for at kunne udvikle sig.

Vi understøtter børnenes relationer og arbejder meget på at skabe harmoniske børnegrupper og børnefællesskaber.

Vi tager altid udgangspunkt i børnene, deres personligheder og deres relationer til hinanden, når vi strukturerer vores pædagogiske hverdag.

Børn lærer og udvikler sig i samspillet med os voksne og de andre børn i Grønhøjs fysiske og sociale læringsmiljø.

Derfor skal vores pædagogiske læringsmiljø i Grønhøj skabe de mest optimale rammer for børnenes udvikling.

Vores læringsmiljøer skal både tage afsæt i pædagogisk forankret viden og i, hvad børnene oplever som meningsfuldt i hverdagen.

Vi arbejder løbende på at optimere vores fysiske rammer, og indretter stuerne efter, hvad børnene giver udtryk for at have behov for, og hvad vi oplever, giver mening i hverdagen.
Vores læringsmiljøer tager afsæt i, hvad vi mener, er godt for børn.

Børn skal have mulighed for at fordybe sig. Vi vil derfor altid forsøge at skabe rum i rummene, så der er plads til alle og mange forskellige slags aktiviteter.

Vores læringsmiljøer danner rammerne for børnenes erfaringsdannelser og for deres sociale liv, og derfor er de også afgørende for børnenes læring og udvikling.

Børn skal have lov til at gå på opdagelse og undersøge ting.

Det er den bedste måde at blive klog på livet. Derfor er det hos os ok at hoppe i sofaen i fællesrummet eller bruge bordene som springbræt til madrassen.

Vi øver os i at være voksne, der ser de samme muligheder som børn, for børn er kreative og opfindsomme, når de bruger rum og rekvisitter.

Det er utrolig vigtigt for børn at opleve en god overgang, når barnet stopper hos os og skal videre i SFO og skole.

Vi gør os umage med at skabe den bedste overgang, så barnet oplever det at skulle starte på et nyt kapitel med lyst og gåpåmod.

For det er en stor ting at skulle starte i skole.

Vi samler de kommende SFO-børn i en gruppe nogle gange om ugen, hvor vi laver aktiviteter, der understøtter børnenes lyst og evner til at starte i skole.

Vi fokuserer meget på, at børnene klædes godt på relationelt, så de ved, hvordan man indgår i et fællesskab, hvor man respekterer, hjælper og passer på hinanden.

Vi fokuserer på, at børnene lærer at sætte ord på egne følelser og behov, da dette giver dem en bedre forudsætning for at kunne begå sig i skoleverdenens større kontekst.

I Høje-Taastrup kommune arbejder vi med det, vi kalder: ”Her er jeg i fællesskabet”.

Det er en skabelon, der danner rammen for, at børnene kan videregive vigtige informationer om deres børnehaveliv til deres kommende SFO.

Skabelonen udfyldes i børnegruppen, hvor voksne og børn sammen finder frem til, hvad der kendetegner vores børnehaveliv.

Børnene skal bl.a. blive enige om, hvad der er stuens top-3-sange, hvilke tre yndlingslege, de bedst kan lide, hvad børnene selv oplever, de er gode til med mere.

I midten af skabelonen er der et billede af barnet og øverst et billede af gruppen.

På denne måde skaber vi barnets jeg i et fællesskab, som barnet kan tage med til SFO’en.

SFO’en har på denne måde et godt afsæt for at lære børnene at kende, samtidig med, at børnene har en hjælp i skabelonen til at fortælle, hvad der betyder noget for dem.

Dette fokus på, at børnene oplever en sammenhæng i overgangen, skaber gode forudsætninger for tryghed og tillid, når børnene skal videre fra os.

I Grønhøj arbejder vi dynamisk med de seks læreplanstemaer. Vi arbejder ikke med et enkelt tema ad gangen, men har integreret temaerne i årets gang i huset og på stuerne.

Vi har løbende faglige debatter om, hvordan de forskellige temaer ser ud og skal se ud hos os.

For vi er alle forskellige, og det er spændende at bringe forskellige perspektiver på læreplanstemaerne i spil i vores pædagogiske planlægning.

Vi arbejder også med at inddrage børnenes perspektiver. Både deres perspektiver på hverdagen generelt, men også i forhold til læreplanstemaerne.

Vi vil gerne følge børnenes spor og interesser og skabe en hverdag, hvor vores læringsmæssige tilgang, også giver mening for børnene.

• Evaluering af skriftlig læreplan

Tilsynsrapport-Grønhøj.pdf